Hvorfor bør vi have en samejeoverenskomst?

Hvad er en samejeoverenskomst og hvornår bruges den? Det kan du læse om her, hvor vi også fortæller, hvorfor en samejeoverenskomst er vigtig.

You are currently viewing a placeholder content from Default. To access the actual content, click the button below. Please note that doing so will share data with third-party providers.

More Information

Hvis du ejer en ejendom med en, du ikke er gift med, er det fordelagtigt at lave en samejeoverenskomst, der kan sikre, at I har klare regler for brugen af ejendommen.

Hvad er en samejeoverenskomst?

En samejeoverenskomst er en skriftlig aftale, hvori I angiver, hvilke regler der skal gælde for jeres fælles ejendom. Selvom I formentlig ikke tænker, den kommer i brug, er den altid god at have, hvis det alligevel skulle blive tilfældet. Det er her også muligt at lave regler for, hvem der bliver boende ved samlivsophør, og fx. at kun den ene part gerne vil sælge.

Hvad er en samejeoverenskomst? - Familiehandlen

En samejeoverenskomst bruges i forskellige sammenhænge

Der er forskellige tilfælde, hvor en samejeoverenskomst er relevant at have. Det er eksempelvis følgende:

  • Hvis I ikke er gift og ejer et hus sammen
  • Et venne- eller søskendepar der ejer et sommerhus sammen
  • En familieoverdragelse hvor kun en del af ejendommen overdrages

En samejeoverenskomst kan bruges til både hus, sommerhus, rækkehus, ejerlejlighed og andelsbolig.

En samejeoverenskomst bruges som regel ikke af ægtefæller, fordi de som udgangspunkt har formuefællesskab. Hvis ægtefællerne har rent særeje, kan det dog godt være relevant, eftersom de da er stillet på samme måde som ugifte par. Et ægtepar kan også aftale sameje om eksempelvis deres ejendom, hvis de eksempelvis ønsker at ejerskabet over den skal fordeles 70/30.

Er der konsekvenser ved ikke at have en samejeoverenskomst?

Det kan have store konsekvenser for jer, hvis I ikke har en samejeoverenskomst. Hvis den ene part pludselig vælger ikke at betale af på jeres fæles ejendom, hæfter den anden part solidarisk, hvilket kan have store økonomiske konsekvenser.

Hvis et ugift par ejer en ejendom sammen, og den ene part dør, vil dennes forældre arve vedkommendes halvdel af huset, fordi de står først i arverækken.

En samejeoverenskomst er med til at sikre, at der forefindes regler for, hvordan I skal forholde jer, hvis der skulle opstå konflikter. Alternativet er, at sagen ellers ender i retten, hvilket bliver både dyrt og tidskrævende for alle parter.

Hvad indeholder en samejeoverenskomst?

En samejeoverenskomsts indhold afhænger af jeres konkrete ønsker. Ofte indeholder den regler for: 

  • Fordelingen af udgifter mellem ejerne
  • Indbyrdes muligheder for at købe hinanden ud
  • Opsigelsesfrist
  • Hvem der skal have boligen, hvis I ikke længere ønsker at benytte den sammen
  • Fordeling af udgifter ved salg
  • Fordeling af mellemværende salg
  • Rettigheder ved dødsfald

Tinglysning er ikke nødvendigt

Det er ikke nødvendigt med en tinglysning af samejeoverenskomsten, men I kan godt gøre det, så jeres aftale bliver offentlig.

Vi hjælper jer!

Der er mange ting i en samejeoverenskomst, der kan være svære at forudsige. Derfor får I med vores hjælp det bedste produkt, som bliver præcist, som I ønsker det – kombineret med vores viden og kompetencer indenfor området. Kontakt os her, eller læs mere om, hvad du får, når vi hjælper dig, her.   

Eksperter i familieovedragelser og -handler - Familiehandlen

Del dette indlæg:

Lise Roulund

Lise Roulund

Advokat

Vi er klar til at hjælpe dig.
Bliv ringet op af en familiehandlen advokat!

Nemt. Billigt. Trygt.