Et særeje er din formuesikring i ægteskabet, hvis du skulle blive skilt fra din ægtefælle, eller hvis en af jer går bort.
I denne artikel vil vi beskrive, hvorfor det kan være en rigtig god idé at oprette en ægtepagt med særeje, samt hvilke typer af særeje der findes.
Dermed skulle du gerne sidde tilbage med et klart overblik over, om oprettelsen af særeje kunne være relevant i lige netop din situation.
Hvorfor bør du overveje særeje i dit ægteskab?
Når du bliver gift, så indgår du helt automatisk i et formuefællesskab med din ægtefælle. I ejer dog stadig hver jeres formue, ligesom at I også hæfter for hver jeres gæld.
Særeje handler altså ikke om de juridiske forhold omkring formuer eller gæld, så længe ægteskabet stadig står ved magt, men i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald vil særeje have afgørende betydning for din formue.
Bringer du en formue ind i ægteskabet, som er væsentlig højere end din ægtefælle, så er du forpligtet til at dele din formue med din partner i tilfælde af skilsmisse eller dødsfald, medmindre I har indgået en ægtepagt og dermed også en aftale om særeje.
Desuden skal du også have i mente, at hvis du indgår et ægteskab med en partner, som har børn fra et tidligere forhold, og I ikke har lavet en særejeaftale, så vil du skulle dele din formue med afdødes børn.
Hvad er forskellen på skilsmissesæreje og fuldstændigt særeje?
Overordnet set så findes der 5 forskellige typer af særejeaftaler, hvoraf vi vil beskrive forskellen på 2 af de mere almindelige typer særeje, som ægtepar vælger at indgå.
Det er henholdsvis skilsmissesæreje, som ganske kort beskrevet betyder, at aftalen om særeje træder i kraft ved skilsmisse. En eventuel formue som er oprettet som særeje overgår altså til den anden part i forbindelse med formuefællesskabet, hvis der indtræffer dødsfald.
Ved et fuldstændigt særeje, så beholder den enkelte part sin formue eller sin gæld, som er omfattet af særejet, og dermed indgår formuen ikke i en formuedeling ved hverken skilsmisse eller dødsfald.
Skilsmissesæreje forklaret mere i dybden
Som ægtepar kan i blive enige om at lave særeje på hver jeres formue, hvis ikke i ønsker at indgå et formuefællesskab ved skilsmisse. Opløses ægteskabet derimod pga. dødsfald, så vil begge parters formuer være fælles, og særejeaftalen ophæves.
Det kan bl.a. få den betydning, at du skal udbetale arv af din egen formue til den afdøde ægtefælles børn, også selvom disse er den afdøde ægtefælles fra et tidligere forhold.
Skulle den afdøde part have en personlig gæld, så kommer du altså til at overtage denne, og du hæfter dermed for afdødes gæld. Og det er altså uanset, om du har været bekendt med denne gæld eller ej.
Har du og din ægtefælle ikke oprettet en ægtepagt med aftale om skilsmissesæreje eller anden form for særeje, så vil jeres personlige formuer altså fordeles ligeligt imellem jer. Og hvis der skulle ske dødsfald, så vil den levende part arve ¾ af det samlede fællesbo, mens den sidste ¼ af arven går til børnene.
Fuldstændigt særeje forklaret mere i dybden
Når der er tale om fuldstændigt særeje, så bliver begge ægtefæller enige om at oprette en ægtepagt med en aftale om særeje, som gælder ved både skilsmisse og dødsfald. Der skal altså hverken betales arv til de børn der end måtte være fra tidligere forhold, samtidig med du undgår at komme til at hæfte for en eventuel gæld.
I modsætning til skilsmissesæreje, så kan den efterladte part, i tilfælde af dødsfald, ikke blive boende i et uskiftet bo, da boet skal skiftes med børnene til den afdøde, når det er den fuldstændige særejeaftale, som der er blevet lavet.
Hvilke andre former for særejeaftaler findes der?
Du har også mulighed for at lave et kombinationssæreje, en sumdeling eller et sumsæreje.
Ved et kombinationssæreje så bliver skilsmissesærejet og det fuldstændige særeje kombineret således, at begge personers formuer bliver til særeje ved skilsmisse. Hvis den ene part skulle dø, så bliver den afdødes formue til fællesformue, mens at den efterladtes formue bliver særeje.
Dermed skal den efterladte ikke dele sin personlige formue med eventuelle børn udenfor ægteskabet.
Forskellen på sumdeling og sumsæreje
Hvis I vælger at lave en aftale som sumdeling, så vil i kunne gøre alt til jeres personlige særeje, undtagen et givent beløb, som i bestemmer skal deles ligeligt i tilfælde af skilsmisse.
Ved sumsæreje er det egentlig samme princip bare med omvendte fortegn, så I her vælger et beløb, som skal være særeje, mens den resterende formue indgår i formuefællesskabet.
Hvad så hvis man ikke er gift?
Skulle du stå i en situation, hvor du har en partner, som du ikke er gift med, så har i naturligvis ikke et formuefællesskab. Men alligevel ejer i måske et hus sammen, hvorfor det kan være en god sikkerhed at få opgjort, hvor meget den enkelte part ejer af huset.
Især hvis den ene har skudt et højere beløb i huset end den anden, så er det en god ide at have opdelt aktiverne på forhånd, hvis nu huset igen skal sælges, så der ikke opstår unødvendig uenighed og konflikt.
Her vil en samejeoverenskomst være en god løsning, og den vil kunne sikre begge parter, hvis der skulle opstå en konflikt.
Vil du gerne vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med en ægtepagt eller hvilken form for samejeoverenskomst, som vil være mest hensigtsmæssig i lige netop din situation, så skal du endelig bare henvende dig til os.
Vi står klar til at hjælpe dig videre i processen.
