Arvelovens arveregler – Hvad betyder de for dig og din familie?

Der er mange regler i spil, når det handler om arv. Du kan eksempelvis ikke gøre dine børn komplet arveløse og ligeledes bliver din samlever ikke tilgodeset, hvis du går bort, medmindre du har lavet et testamente. Arveloven bestemmer nemlig, hvem der skal arve dig, når du går bort og ikke har oprettet et testamente.

Læs artiklen her for at blive klogere på, hvordan du bedst forbereder dig og hjælper din familie på bedste vis, når du en dag ikke er her længere. Hvis du ønsker at oprette et testamente, fordi du ikke er enig i den måde, hvorpå arvereglerne uddelegere arv, kan vi hos Familiehandlen hjælpe dig med at oprette det! 

Indholdsfortegnelse

Hvordan er arveloven?

Ændringer af en fremtidsfuldmagt - Familiehandlen

Arvereglerne påvirker din ægtefælle, samboende, børn, søskende og børnebørn på forskellig vis, og der er forskellige regler for, hvordan arven fordeles. Der er ligeledes grundlagt specifikke regler for, hvem som arver barnløse, og hvordan tvangsarv udspiller sig i blandt familiemedlemmer. 

Husk at nedenstående er ifølge arvelovens arveregler og kan langt hen ad vejen ændres ved hjælp af et testamente – dog udover eksempelvis tvangsarv. 

Man kan opdele arvingerne i 3 arveklasser

Arveklasse 1: Ægtefæller og børn

Hvis du har både ægtefælle og barn/børn (kaldes også livsarvinger), når du afgår ved døden, arver din ægtefælle og dine børn halvdelen af din formue hver. Dette er dog afhængigt af, at boet også skiftes. Hvis ikke boet skiftes overtager din ægtefælle boet, og det deles derfor først, når han/hun ønsker det eller at vedkommende går bort. 

Hvis du derimod er ugift, men har børn, er det dine børn, som arver dig. I tilfælde af, at dine børn er afgået ved døden, arver dine børnebørn, som også kaldes subsidiære arving(er). Herunder er det vigtigt at nævne, at det kun er dine biologiske børn, som arver dig. Det betyder altså, at både dine svigerbørn og stedbørn ikke arver ifølge arvelovens arveregler og du derfor ty til et testamente, hvis du ønsker, at disse også skal arve dig.

 

Arveklasse 2: Forældre og søskende

Hvis du er ugift og heller ikke har nogle børn, arver dine forældre halvdelen af arven hver. Hvis dine forældre (eller en af dem) derimod er afgået ved døden, arver dine søskende efter dig. I tilfælde af, at dine søskende også er afgået ved døden, arver deres børn i stedet for – hvilket er din niece(r) eller nevø(er). 

 

Arveklasse 3: Bedsteforældre, tanter og onkler 

Hvis der ikke er nogle arvinger i hverken arveklasse 1 eller 2, vil dine bedsteforældre arve. Hvis dine bedsteforældre er afgået ved døden, bliver deres børn arvinger – hvilket er dine tanker og onkler. 

Arveregler for samboende

Hvad er en lejekontrakt? - Familiehandlen

Som du nok lagde mærke til, er samboende ikke nævnt hverken i arveklasse 1, 2 eller 3. Dette er fordi, at samboende ikke er tilgodeset af arvelovens arveregler på lige fod med ægtefæller eller familie på anden vis.

Uanset hvor længe i har boet sammen og om I har børn sammen, arver I ikke hinanden. Derfor, hvis du ønsker at din samlever skal arve dig, bør du oprette et testamente

Hvad er tvangsarv?

Uanset hvad du har skrevet i dit testamente, er der en del af arven, som går til din ægtefælle og dine børn. De har ret til 25% af den arv, som de ville have fået, hvis arven var blevet delt ligeligt efter arvereglerne. Hvis ikke du er gift eller ingen børn har, forekommer der ikke tvangsarv. 

Tvangsarv er ikke noget, du kan ændre med et testamente. Tvangsarv er, som navnet udtrykker det, “tvang” og beskyttet af arvelovens arveregler.

Hvad er gaveafgift, og hvornår betaler man gaveafgift? 

Man skal selvfølgelig ikke betale gaveafgift til SKAT, når man modtager en mindre gave (såkaldt lejlighedsgave) til sin fødselsdag eller lignende. Dog skal du betale en gaveafgift, hvis du modtager et større pengebeløb.

Disse store pengebeløb sker ofte i form af arv eller forsøg på arveforskud. Man kan gøre mange ting, for at undgå at betale gaveafgift og mange familier benytter sig i den forbindelse af et familielån.  

Hvis du derimod modtager arv på traditionel vis, er det vigtigt at vide, om gaven er skattefri eller om du skal betale gaveafgift, hvilket kommer helt an på gavens størrelse.

Du kan i Danmark skattefrit modtage 69.500 kr. fra familiemedlemmer, og hvis gaven er større end det, skal du betale 15% i gaveafgift efter de 69.500. Er gaven fra dine stedforældre eller bedsteforældre, skal du dog betale 36,25% i gaveafgift efter de 69.500 kr. 

Hvis du modtager en pengegave fra andre end dine familiemedlemmer, skal gaven indskrives som indkomst i modtagerens årsopgørelse. Herunder er det vigtigt at nævne, at søskende også indgår i denne kategori, selvom I er i tæt familie med hinanden. 

Hvor lang tid tager en arvesag i skifteretten?

Skifteretten er den offentlige myndighed som bestemmer, hvordan en formue skal “skiftes”. En formue som denne er ofte et bo, hvorfor man også ofte hører om et “skiftet” eller “uskiftet” bo. Yderligere behandler skifteretten sager i forbindelse med skilsmisser, dødsfald, og når virksomheder og personer går konkurs. 

En arvesag om boet bliver vurderet i skifteretten, og det kan tage alt fra et enkelt møde til 2 år. Det er svært at give et endegyldigt svar på, hvor lang tid en arvesag i skifteretten tager, da det kommer helt an på hvorvidt boet er skiftet eller uskiftet og specielt tager det også længere tid, hvis de involverede parter er uenige om fordelingen. 

Hvornår får jeg min arv udbetalt? 

Før du får udbetalt din arv, er der nogle punkter, som du skal igennem. Først og fremmest skal du overveje, hvorvidt boet skal skiftes og hvordan. Derefter kan der laves en åbningsstatus og en boopgørelse, hvorefter boopgørelsen bliver sendt til godkendelse af skifteretten og SKAT. Når boet ér gjort op og indsendt til skifteretten, går der maximalt 3,5 måneder, før du får arven udbetalt. 

Til sidst skal der betales skat, gaveafgift og boafgift af arven, inden den bliver udbetalt til dig. Boafgift (tidligere kaldet arveafgift) er en afgift, som betales til staten, når man arver. 

Hvad er arveafkald?

Ønsker du ikke at arve? Arveloven giver dig retten til at give afkald på din arv. Hvis du gør således, går arven blot videre til den næste i rækken. Dog bør du være opmærksom på, at hvis du giver afkald på din arv, kan du ikke fortryde det. Arveafkaldet er nemlig uigenkaldeligt, så det er et valg, du bør tænke godt og grundigt over. 

Nogle vælger at benytte sig af et arveafkald, hvis de allerede er i besiddelse af en stor formue og derfor ønsker, at arven går til andre arvinger. Yderligere benytter nogle sig også af arveafkaldet, hvis de har meget stor gæld, idet arven udelukkende ville gå til kreditorer og ikke medbringe det udfald, som man oftest ønsker, at en arv gør. 

Har du brug for et testamente?

Der er mange, som ikke er tilfredse med den måde, hvorpå arvelovens arveregler fordeler arven på traditionel vis. Hvis du har brug et testamente, står vi hos Familiehandlen altid til rådighed.

Vi hjælper og guider dig, så du kan få et testamente, som opfylder de behov, du har brug for. 

Del dette indlæg:

Lise Roulund

Lise Roulund

Advokat

Vi er klar til at hjælpe dig.
Bliv ringet op af en familiehandlen advokat!

Nemt. Billigt. Trygt.