Ægtepagt: Derfor kan den være en fordel for jer

Hvis I som ægtepar har et ønske om, at jeres arv ikke skal fordeles ligeligt mellem jer, skal I oprette en ægtepagt. Læs mere om fordele og ulemper her.

You are currently viewing a placeholder content from Default. To access the actual content, click the button below. Please note that doing so will share data with third-party providers.

More Information

Som udgangspunkt bliver jeres arv som ægtefæller fordelt ligeligt imellem jer ved død eller skilsmisse. Hvis I ikke ønsker, det skal være tilfældet, skal I oprette en ægtepagt, hvor I noterer, hvem der ejer hvad. Nedenfor kan I læse, hvornår man typisk bruger en ægtepagt, og hvordan en sådan kan være behjælpelig i forhold til jeres ønsker.

Indholdsfortegnelse

Hvad er en ægtepagt?

En ægtepagt er et dokument, hvori det står noteret, hvordan jeres værdier som ægtefæller skal fordeles mellem jer, når de ikke skal fordeles ligeligt. Dokumentet er dermed en form for særejeaftale, hvor I aftaler, hvem af jer der ejer hvad.

Hvad er en ægtepagt? - Familiehandlen

Forskellige former for særeje i en ægtepagt

Når I skal have en ægtepagt, skal I beslutte jer for, hvilken form for særeje, I ønsker. Der findes tre former: 

 

Særeje om alt

Hvis I laver en ægtepagt, hvor alt er særeje, omfatter det alt, hvad I ejer nu samt alle fremtidige erhvervelser.

 

Særeje om alt hvad I ejer i dag

I kan også vælge at lave en ægtepagt, hvor alt, hvad I ejer, når pagten indgås, er særeje, mens alt, hvad I erhverver jer fremover, er fælleseje.

 

Særeje om bestemte ting eller beløb

Særejet kan også begrænses til at gælde en bestemt ting eller et beløb. Det kan eksempelvis være en virksomhed, et arvesmykke eller en fast ejendom.

Man kan også gøre et pengebeløb til særeje, hvor eksempelvis 100.000 skal være mandens særeje, mens resten af ægtefællernes formue er fælleseje. Sidst kan man også vælge brøkdelssæreje, hvor en brøkdel af et beløb gøres til særeje. Eksempelvis kan 80% af mandens særeje gøres til særeje, mens de sidste 20% er fælleseje og deles imellem ægteparret.

Hvorfor oprette en ægtepagt?

Der kan være mange grunde til, at en ægtepagt kan være fordelagtig i jeres situation. Den laves som udgangspunkt, hvis en ægtefælle ejer noget, som han eller hun ikke ønsker at dele med sin ægtefælle ved en eventuel skilsmisse. Det kan som nævnt være eksempelvis en virksomhed, et større pengebeløb, en ting af stor værdi eller lignende.

Hvornår bruges en ægtepagt?

  • Ægtefællernes formuer er meget forskellige
  • Den ene ægtefælle har modtaget en stor arv
  • Den ene ægtefælle har stor gæld. Her vil en ægtepagt forhindre, at den gældsfrie ægtefælle hæfter for gælden ved dødsfald eller skilsmisse.
  • Den ene ægtefælle har en virksomhed, som ikke skal indgå som fælleseje
  • Ægtefællerne ønsker at begunstige deres børn fremfor hinanden
  • Ægtefællerne ønsker at dele deres pensioner ligeligt 

To former for særeje

Der findes to former for særeje. Det har stor betydning, hvilken en I vælger. Det kan nemlig få store konsekvenser for den efterlevende ægtefælle, hvis en ægtefælle dør. Ved en skilsmisse er de to former ens.

 

Fuldstændigt særeje

Hvis I har en aftale om fuldstændigt særeje, forbliver den afdødes værdier særeje, når han eller hun dør. Det betyder, at den længstlevende ægtefælle ikke har mulighed for at sidde i uskiftet bo, og dermed får han eller hun en mindre andel af den afdødes værdier.

 

Kombinationssæreje

Hvis I har en aftale om kombinationssæreje, bliver den afdødes værdier til fælleseje, hvormed den længstlevende ægtefælle kan sidde i uskiftet bo.

Ønsker i at dele jeres pensioner?

En ægtepagt kan også dække over, at I ønsker at dele jeres pensioner ligeligt imellem jer. Det er nemlig ikke tilfældet ellers. Omvendt fra de tidligere nævnte scenarier, fungerer pensionsægtepagten således, at I gerne vil dele, fremfor at have særeje over jeres respektive pensionsordninger.

Husk tinglysningen!

Forudsætningen for oprettelsen er, at begge ægtefæller er enige om dens indhold. Herefter skal aftalen underskrives og tinglyses i Personbogen, før den er gældende. Det koster 1.750 kr. i tinglysningsafgift til staten at få tinglyst en ægtepagt.

Ophævelse af ægtepagt

Hvis I har en ægtepagt, som I ønsker at ophæve, skal I tinglyse en ny, der annullerer den eksisterende.

En ægtepagt, der passer til jer

Vi vil gerne hjælpe jer med at udforme en ægtepagt, der passer til jeres behov. Vi starter med en indledende samtale, hvor I fortæller om jeres tanker om og forventninger, hvorefter vi i fællesskab udfærdiger den færdige ægtepagt, så den stemmer overens med jeres tanker og forventninger. Kontakt os her og lad os hjælpe jer.

Er I afklarede eller forvirrede - Familiehandlen

Del dette indlæg:

Lise Roulund

Lise Roulund

Advokat

Vi er klar til at hjælpe dig.
Bliv ringet op af en familiehandlen advokat!

Nemt. Billigt. Trygt.