Testamente
Der er inkluderet 20 minutters telefonisk juridisk rådgivning i forbindelse med denne service
Hvis du gerne vil have indflydelse på, hvem der kommer til at arve fra dig, og modsat hvem der ikke kommer til at arve af dig, bør du lave et testamente.
Vi hjælper dig med at udforme dit testamente, så du kan være sikker på, at alle juridiske forhold bliver overholdt.
Dermed sikrer du dig, at testamentet er gyldigt, samt der ikke opstår fejl som kunne spænde ben for arven.
Pris: 4.995 DKK
Lad os tage en uforpligtende snak
*Kan kun tilkøbes sammen med en pakkeløsning.
Hvad hjælper vi med?
- Udarbejdelse af dokument efter jeres ønsker
- Vi sørger for juridisk dækning af de involverede parter
- Mundtlig gennemgang af det udformede dokument
- Underskrift af dokument
Hvad er et testamente?
Arv og testamente hænger uløseligt sammen, og det er svært at snakke om det ene uden også at snakke om det andet.
Et testamente er dit sidste vidnesbyrd, som unægteligt hjælper din familie til at opnå enighed, når arven skal deles, efter du er gået bort.
I bund og grund er det et dokument, som afgør, hvad der skal ske med din formue og dine ejendele, når du dør.
I testamentet skriver du dine personlige ønsker til, hvem der skal arve af dig, og hvad de præcis skal arve.
Uden testamente går arven en naturlig gang ifølge arveloven, hvor arven vil blive delt ligeligt mellem din ægtefælle og/eller børn. Hvis du eksempelvis ønsker, at din kæreste eller samlever skal arve dig i stedet for, er du nødt til at bruge et testamente for at få dine ønsker opfyldt.
Du skal dog være opmærksom på, at en fjerdedel af din arv allerede er fordelt som tvangsarv, hvis du efterlader dig ægtefælle og/eller børn.
Hvorfor har jeg brug for et testamente?
Du kan gøre brug af et testamente, hvis du har specifikke ønsker til, hvad der skal ske med din arv. Hvis ikke du har testamente, vil arven på automatisk vis blive delt mellem dine børn samt ægtefælle, såfremt vedkommende stadig lever.
Dog er det vigtigt at huske, at et testamente ikke kun er et udtryk brugt om et dokument, som sikrer at din arv ender i de rette hænder – der er også andre testamenter som eksempelvis børnetestamentet.
Og hvad med boet?
Testamenter som disse er vigtige! Med dem kan du eksempelvis påvirke, hvad der sker med dine børn, i tilfælde af at du afgår tidligt ved døden.
Hvordan skriver man et testamente?
Uanset hvilken type testamente du vælger at oprette, er der forskellige punkter, som du skal tage stilling til.
Vi har opstillet disse 8 punkter nedenfor, så du læse mere og blive klogere på de overvejelser, som du bør gøre dig i forbindelse med oprettelsen af et testamente.
Testamente med Familiehandlen
- Nemt
- Billigt
- Trygt
Lad os tage en gratis & uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig
Arvingerne
Arvelovens arveregler
Du kan selv bestemme, hvem der skal arve fra dig, når du dør. Hvad end du ønsker at dele arven ligeligt i blandt dine børn eller ikke, så vil det kunne lade sig gøre.
Dog skal du overholde arvelovens arveregler, og her bliver det hurtigt mere forvirrende, idet arveloven også indbefatter skatteregler, arveafgift, tvangsarv og andre emner.
I forbindelse med arveret er det vigtigt, at vide præcis hvad loven kræver, og vi råder dig til at søge rådgivning hos en professionel rådgiver.
Eksempelvis er der ingen arveregler, som beskytter ens samlever. Hvis man er samlevende, og ikke har oprettet et samlevertestamente, arver samleveren ikke af den afdøde, uanset hvor mange år man har boet sammen, og hvor mange børn man eventuelt har sammen.
Et samlevertestamente er derfor utrolig vigtigt, hvis ikke I er gift, og mange opretter et udvidet samlevertestamente for at sikre, at samleveren er på lige fod med en ægtefælle i tilfælde af død.
Yderligere er der særlige regler om arveafgift, hvor arvingen betaler forskellige arveafgifter afhængigt af, hvilken relation arvingen har til afdøde.
Afgifter for en samlever bliver blandt andet mindre, hvis parret har boet sammen i mere end 2 år og har børn sammen. Hvis ikke dette er tilfældet, skal samleveren som udgangspunkt betale den høje arveafgift.
Undersøg derfor arvelovens arveregler grundigt eller søg rådgivning, så du er sikker på, at din arv udspiller sig, som du håber og forventer.
Tvangsarv og “sort får testamente”
Vær opmærksom på, at hvis du har børn eller en ægtefælle, så kategoriseres disse som tvangsarvinger.
Du kan dog godt påvirke den procentdel, som arvingerne modtager fra dig, når du er død, men du kan ikke nægte dem arv.
Du kan oprette et “sort får testamente”, hvis du mener, at der er en af dine retmæssige arvinger, som kun bør få tildelt tvangsarven.
Tvangsarven er 25% af den arv, som barnet ville have modtaget, hvis arven var blevet delt ligelidt i blandt alle dine børn og en eventuel ægtefælle.
Særbørn
Børn, som du har fået uden for samlivet eller ægteskabet, kaldes særbørn i et testamente. Disse har lige så meget ret til arv, som de børn, du har fået i samlivet eller ægteskabet, og samme regler om tvangsarv gælder i dette tilfælde.
Du behøver dog ikke at give alle dine børn samme arv – du kan fordele arven, præcis som du ønsker.
Særeje
Du kan give din arv til dine børn som særeje. Det vil sige, at hvis dit barn senere hen bliver skilt, bliver arven ved dit barn og bliver ikke delt i skilsmissen.
Der er forskellige typer af særeje, og du bør være sikker på, at det bliver gjort juridisk korrekt, ellers kan dit barn senere hen miste arven i en eventuel skilsmisse.
Båndlæggelse af arv
Båndlæggelse af arv betyder, at du skriver ind i dit testamente, at børnene ikke må få udbetalt deres arv, før de har nået en bestemt alder.
Her vælger mange at indskrive, at deres børn ikke må få udbetalt deres arv før de er 21 eller 25.
Hvis ikke du båndlægger arven i testamentet, vil børnene automatisk have ret til arven, den dag de fylder 18 år.
Afdøde arvinger
Hvis en arving er død, går arven automatisk til de/den subsidiære arving(er). Det betyder, at arven går videre til de arvinger, som din arving har i sit testamente.
Hvis dit barn dør før dig, går din arv eksempelvis til dine børnebørn, fordi dine børnebørn automatisk arver fra deres forælder (dit barn), medmindre dit barn har skrevet andet i hans/hendes eget testamente.
Børnetestamente
Et børnetestamente henviser til, hvem der skal tage sig af dine/jeres børn i tilfælde af, at begge forældre går bort.
Hvis du vil have indflydelse på, hvilke “nye” forældre dine børn skal have, hvis uheldet er ude, bør du skrive et børnetestamente.
Dette er et af de vigtigste testamenter, du nogensinde kan investere i.
Hvis ikke et børnetestamente er oprettet, vil dine børn blive placeret et sted udelukkende baseret på statens vurdering.
Når du opretter et børnetestamente, bør du begrunde dit valg. En begrundelse vil hjælpe en sagsbehandler med at forstå dine ønsker og dermed hjælpe dig til at opfylde dem.
Uskiftet bo
Et uskiftet bo henviser til, at boet ikke er blevet skiftet, da den ene ægtefælle døde, hvilket betyder, at børnene til afdøde endnu ikke har modtaget deres arv.
Børnene får først deres arv, når længstlevende ægtefælle også går bort, og boet bliver skiftet, medmindre boet bliver skiftet, når første ægtefælle/forælder afgår ved døden.
Indbotestamente
Du kan oprette et indbotestamente, hvis du ønsker at specifikke genstande går til bestemte arvinger. Ved oprettelsen af indbotestamentet giver du derfor arvingen fortrinsret til at få denne eller disse genstande, som du ønsker, at vedkommende skal have.
Dette dokument behøver ikke indgå i det fulde testamente, men det er vigtigt, at du husker at underskrive det, så det bliver gyldigt.
Bobestyrer
En bobestyrer er en person, som hjælper familien og arvingerne med at skifte et dødsbo, efter du er død.
Det kan være en udefrakommende person, såsom en advokat, men det kan også sagtens være en af dine arvinger selv.
Hvis det er tilfældet, skal en af dem stadig indskrives i testamentet som beboerstyrer. Der er ingen krav til en bobestyrer, så det kan være hvem som helst, som du foretrækker.
At have en bobestyrer skaber struktur, når boet skal skiftes og hjælper dine arvinger i en situation, som er svær og forvirrende.
Tidligere testamenter og kodicil (ændringer) i testamente
Dit gamle testamente bliver automatisk annulleret, når du underskriver et nyt. Hvis ikke du ønsker at udarbejde et nyt testamente, men blot vil slette det eksisterende, kan du udfylde en formular hos notaren.
Du kan søge rådgivning hos Familiehandlen, hvis du gerne vil være sikker på, at det gamle testamente er slettet ordentligt. Vi hjælper dig, så processen forløber korrekt og alt er juridisk korrekt.
Hvis du gerne vil lave ændringer i dit testamente, kaldes det at indskrive en kodicil, uanset hvilken ændring, du ønsker at foretage.
Dog anbefaler vi, at du blot laver et nyt testamente i stedet for at indskrive en kodicil. Hele testamentet skal nemlig læses igennem på ny for at sikre, at det stadig er juridisk og lovmæssigt korrekt på pågældende tidspunkt, hvor kodicilen indskrives.
Gravsted
Det kan være meget ubehageligt, hvis dine arvinger skal bestemme, hvor længe dit gravsted skal stå.
Det skaber hurtigt en kompliceret og ærgerlig situation, hvis arvingerne selv skal fastsætte dette og derfor er der mange, som vælger at indskrive disse beslutninger i deres testamente.
Samtidig kan du også indskrive i dit testamente, hvordan gravstedet skal betales. Du kan eksempelvis vælge at lade noget af din arv betale det, hvis ikke du ønsker på sådan vis at belaste dine arvinger og resterende familie økonomisk.
Mange vælger at deres bo skal betale for vedligeholdelse mv. for gravstedet, når de er afgået ved døden.
Underskrift
Det er selvsigende, at dit testamente skal underskrives, når det er færdiggjort. Dog kan du vælge 2 forskellige måder, hvorpå det kan gøres.
1. Underskriv med NemID
Dette foregår som alt andet, du underskriver med NemID. Det er den simple og nemmeste måde, hvorpå du kan underskrive dit testamente.
2. Underskrive foran to vitterlighedsvidner.
Du kan også underskrive dit testamente på mere traditionel vis.
Nogle vælger denne metode, idet det føles mere gyldigt og korrekt – selvom du helt selv bestemmer, hvordan du vil underskrive det.
Vitterlighedsvidner er to personer, som skal bevidne, at det er den korrekte person, som underskriver dokumentet. De skal samtidig kunne bekræfte, at personen, som underskriver, er bevidst om, hvad han/hun skriver under på.
Testamente med Familiehandlen
- Nemt
- Billigt
- Trygt
Lad os tage en gratis & uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig
Forskellige typer testamenter
Normalt skelnes der mellem 4 forskellige slags testamenter:
- Gensidigt testamente
- Udvidet samlevertestamente
- Familietestamente & ægtefælletestamente
- Testamente alene.
Vi vil her give dig et overblik over, hvad de forskellige testamentetyper indebærer.
Det kan hjælpe med at give en bedre forståelse af et testamente i sin helhed, og hvad du bør være opmærksom på, så netop dine behov bliver efterfulgt.
Gensidigt testamente
Som testamentets navn udtrykker det, er dette testamente opbygget på en gensidig aftale mellem 2 personer. Du kan oprette testamentet med hvem end, du ønsker.
Udvidet samlevertestamente
Dette testamente er brugt, så samlevende er på lige fod med ægtefæller. I kommer til at arve hinanden på samme måde, som hvis I havde været gift – også selvom I har børn sammen.
Husk dog, at I skal have boet på samme adresse i mindst 2 år, for at rettighederne træder i kraft, hvis ikke I har børn sammen.
Familietestamente & ægtefælletestamente
Dette testamente involverer hele familien og er en testamentetype, som mange danskere vælger.
Det er stort set det samme, som et “ ægtefælletestamente”, da det er det testamente, som tilgodeser og sikrer ægtefællen bedst muligt.
Forskellen på de to testamenter er, at børnene ikke får deres arv, før begge forældre er døde, hvilket de gør ved brug af et familietestamente.
Testamente alene
Du kan altid oprette et testamente alene, hvis du ønsker helt selv at bestemme, hvem der arver efter dig – uafhængigt af din samlever eller ægtefælle.
Hvad så med et notartestamente?
Som vi allerede har været inde på angående vitterlighedsvidnerne, så betyder et notartestamente blot, at det er underskrevet foran en notar.
Notarens rolle er ganske enkelt at sikre, at den person som underskriver testamentet, rent faktisk er, hvem vedkommende udgiver sig for at være.
Herefter opbevares dokumentet i centralregisteret for testamenter, og når testator går bort, vil testamentet komme frem.
Et notartestamente er derfor meget anvendt og meget sikkert at oprette.
Hvad koster et testamente?
Et testamente kan naturligvis variere meget i pris, og der vil være forskel på, om du opretter dit testamente fysisk ved en advokat, eller om du opretter dit testamente online.
Der er efterhånden flere digitale juridiske virksomheder, som har udformet skabeloner til dokumenter, som gør det nemmere at udfylde uden nødvendigvis at have en juridisk baggrund.
De digitale muligheder betyder samtidig, at prisen på et testamente som eksempel kan ligge på alt fra 600 kroner op til 5.000 kroner.
Selvom det selvfølgelig er fristende bare at tage den billigste løsning, så vil vi dog alligevel gøre dig opmærksom på, at et digitalt testamente med stor sandsynlighed skal udfyldes af dig selv.
Så når spørgsmålet, hvad det koster at få lavet et testamente, dukker op, så betaler man naturligvis også for den service samt sikkerhed, som det er, at få en advokat til at lave det.
Her hos Familiehandlen koster det 1.995 kroner at få oprettet dit testamente, og nedenfor kan du se præcis, hvad du får for dette beløb.
Hvem er Familiehandlen.dk?
Det skal være både effektivt, nemt og billigt at få styr på juridiske dokumenter, og vi har fundet en løsning, så disse kan kombineres.
Derfor kan du trygt bruge os som din juridiske højre hånd, når du står overfor handel med fast ejendom og hvad det indebærer af diverse overenskomster, pagter, breve, kontrakter og fuldmagter.
Testamente med Familiehandlen
Nemt. Billigt. Trygt.
Vi er klar til at hjælpe dig.
Bliv ringet op af en familiehandlen advokat!
- Vi ringer tilbage inden for 24 timer