Indholdsfortegnelse
Hvad er et omvendt forældrekøb?
Hvis du stadig er lidt i tvivl om, hvad præcis et omvendt forældrekøb er, kan du læse om det i dette afsnit. Et omvendt forældrekøb er praktisk talt det samme som et klassisk forældrekøb – her er rollerne dog bare byttet om, hvor barn/børnene investere i en bolig til forældrene.
Et omvendt forældrekøb kan dog laves på mange forskellige måder, idet dine forældre muligvis allerede ejer bolig. Læs herunder for at se eksempler på hvordan et omvendt forældrekøb kan forekomme:
- Hvis du køber forældrenes nuværende bolig hvorefter at udleje den til dem
- Hvis du køber en ny bolig for at udleje den til dine forældre
- Hvis du udlejer din nuværende bolig til dine forældre, hvorefter at købe en ny bolig til dig selv
- Hvis du overtager et forældrekøb, som dine forældre i sin tid har foretaget – herunder både ejerskab og boliglån
Fordele ved omvendt forældrekøb
Der mange fordele ved at lave et omvendt forældrekøb – både for forældre og børn! Der er selvsagt økonomiske fordele for forældrene, idet de ofte vil blive tilbudt bedre vilkår i form af husleje mv., når de lejer bolig af deres børn.
Fordele for forældrene
Medmindre dine forældre er færdige med at betale deres boliglån og derfor har hus eller lejlighed udbetalt, kan det være svært at finde en bolig, som man kan betale, hvis man er på efterløn eller modtager pension.
Yderligere opstår der ofte situationer, når man bliver ældre, som gør den nuværende bolig mindre ideel. Det kan eksempelvis være, at trapperne er blevet problematiske, eller at haven er blevet umulig at overkomme. Ved et omvendt forældrekøb kan forældrenes behov blive mødt på bedre vis – både økonomisk og fysisk.
Fordele for barn/børnene
Generelt er det ofte en god investeringsmulighed at købe bolig, hvad end det er en lejlighed, et hus, en andelsbolig eller anden fast ejendom. Foruden at hjælpe forældrene, kan børnene fortsat udleje boligen, når forældrene ikke længere skal bo der.
Ligeledes, hvis barnet vælger at købe forældrenes nuværende bolig, altså at lave en familieoverdragelse, kan boligen købes for 15% under den offentlige vurderingspris. Der er specielle regler, som tilgodeser børnene, når der laves en familieoverdragelse – og det er bestemt værd at tage med i sine overvejelser. Når der forekommer en familieoverdragelse, bliver forældrenes boliglån ligeledes overdraget. På den måde ender børnene med at hjælpe forældre til at komme ud af et lån, som de måske har svært ved at afbetale, efter at de er kommet på enten efterløn eller pension.
Er du interesseret i at læse mere om familieoverdragelse? Læs her. Hos Familiehandlen beskæftiger vi os især meget med familieoverdragelser og er specialister indenfor området.
Hvilke regler er forbundet med udlejning af bolig?
Der er mange regler, som er forbundet med udlejning. Selvom du udlejer til dine forældre ved et omvendt forældrekøb, skal du stadig overholde disse regler. Man kan ikke bare gøre, som man ønsker, selvom man udlejer boligen privat.
Forskellige regler gælder også afhængigt af hvilken type bolig, du gerne vil udleje. Derfor er det også svært at nævne præcis hvilke regler, du skal forholde dig til. Kontakt os hos Familiehandlen og vi vil gøre vores bedste i forhold til at rådgive dig og hjælpe dig til at finde ud af, hvilke regler du skal rette dig efter.
Bopælspligt – hvad betyder det for dig?
Noget du bør forholde dig til, for at få success med udlejningen af det omvendte forældrekøb, er bopælspligt. Bopælspligten er forskellig alt afhængig af, hvilken boligtype du udlejer og til tider, er det slet ikke muligt at udleje boligen.
Du bør undersøge om der er bopælspligt, hvis du beslutter dig for at købe ny bolig, med den hensigt at udleje den til dine forældre. Der kan nemlig være regler for, at du selv skal bo i boligen og at du ikke kan udleje den – selvom du har købt den og ejer den. Yderligere, hvis du køber en bolig, som dine forældre kan leje i en forening, kan pågældende ejer/andelsforening have regler om bopælspligt.
Endelig, hvis du køber dine forældres nuværende hus, kan du bestemme, hvem der kan leje det af dig. I sådan en situation er der nemlig ikke regler om bopælspligt.
Hvordan skal huslejen fastsættes?
Noget andet, som du er nødt til at gøre overvejelser om, er regler angående huslejefastsættelse. Mange tror fejlagtigt, at man blot kan fastsætte huslejen som man vil, når man udlejer til personer, som man kender privat – såsom ens forældre ved et omvendt forældrekøb.
Dog kan man desværre ikke bare fastsætte huslejen, som man har lyst til. Huslejen skal fastsættes efter, hvad den gennemsnitlige husleje er for en bolig, som er lignende det omvendte forældrekøb. SKAT kan finde på at vurdere, om huslejen er sat for lavt. Hvis det er tilfældet, bliver du pålagt at betale skat. Dette beløb vil oftest være differencen mellem den husleje, som du har sat for lavt og det beløb, som SKAT har vurderet, at huslejen burde have stået til i første omgang.
Risici ved omvendt forældrekøb
Et omvendt forældrekøb er et køb af fast ejendom, som alle andre boligkøb. Derfor er der også de samme risici ved købet. Vi har listet nogle af de mest gængse risici op nedenfor, så du kan danne dig et billede af, hvilke overvejelser du bør gøre dig, hvis du har et omvendt forældrekøb i tankerne.
- Boligmarkedet ændrer sig ofte og ikke altid til det bedre. Boligen kan falde i værdi hvilket betyder, at du kan risikere ikke at få fortjeneste på pågældende tidspunkt, hvis du vælger at sælge igen. Selvom en investering i fast ejendom som udgangspunkt er en god investering, er det altså ikke altid en selvfølge.
- Det er også relevant for dig at overveje, hvilke andre omkostninger vil komme til overfladen, når du beslutter dig for at investere i et forældrekøb. Herunder vil du eventuelt opleve at skulle betale for hjælp til rådgivning, udarbejdelsen af lejekontrakt mv.
- Sidst men ikke mindst kan renteudviklingen selvfølgelig også påvirke din økonomi. Hvis renten stiger på dit lån, påvirker det din månedlige ydelse – heldigvis kan du ofte vælge et fastforrentet boliglån.
Vi hjælper dig med at foretage et omvendt forældrekøb
Hvis du har brug for hjælp til at foretage dit omvendte forældrekøb, står vi klar til at assistere dig i processen. Hvis du stadig er i tvivl, kan du altid kontakte os til en uforpligtende samtale!